I disse dage er mit arbejdsområde til debat i hele landet og i alle medier. Vi mangler hænder i de danske daginstitutioner og, set i lyset af TV2’s udsendelse ”Daginstitutioner bag facaden”, trænger vi også til at kvalitetens højnes mange steder.
Det var en ubehagelig oplevelse at se TV2’s udsendelse. Det gjorde ondt i både mave og hjerte og jeg mangler ord til at beskrive, hvor ked af det, jeg bliver på børn, forældre og kollegers vegne over de ting, vi så.
Heldigvis er det langt fra sådan i alle institutioner. De allerfleste steder er der gode pædagoger og medhjælpere, der hver dag går langt for at sikre, at de små menneskeliv de har mellem hænderne, har det bedst muligt.
Jeg er selv pædagog og midt i alt det her, så har jeg et håb. Et håb om forbedringer og et håb om, at vi kan gå en anden vej og skabe mere ro, flere oaser og en meget sundere hverdag for børn og voksne i daginstitutionerne.
Jeg er så privilegeret at være ansat i en 25 timers stilling under en social normering (dvs. at jeg er oveni den almindelige normering) med det fokus at lave yoga med de 102 børn i vores integrerede institution.
Jeg føler mig privilegeret fordi, jeg får lov til at fokusere på det, jeg brænder for og kan fordybe mig med de børn, jeg er sammen med. Jeg føler mig også privilegeret fordi, jeg hver dag mærker, at jeg gør en forskel.
I min stilling som ”yogapædagog” laver jeg hver dag yoga med børnene, både dem i vuggestuen og dem i børnehaven. Vi laver yoga i store og små grupper, med og uden andre voksne og i helt små konstellationer med blot et enkelt eller to børn. Og jeg overdriver ikke når, jeg siger, at børnene elsker at lave yoga.
Det sværeste ved mit job er ofte, at jeg ikke har tid til at have alle med hver uge. Jeg oplever, at yogaen bliver efterspurgt af store og små, at det vækker jubel at skulle til yoga, og at der breder sig salige smil over børnenes ansigter, når de til sidst i sessionerne ligger til yogasøvn og får nusset fødder.
Jeg oplever, at børn med uro i kroppen og børn, der ofte ryger i konflikt, kommer og spørger om de må komme til yoga. De har opdaget, at det giver ro i kroppen og at det kan gøre en forskel på en dag, der ellers er turbulent.
Jeg føler mig uendeligt privilegeret over, at jeg kan give yogaen videre til ”alle mine” yogabørn og det får mig tilbage til udsendelsen på TV2 og mit håb om en bedre og sundere hverdag i daginstitutionerne.
Da jeg så udsendelsen, kriblede det i mig for at rulle yogamåtterne ud i de nævnte institutioner. Tænk hvis yogaen også dér kunne gøre en forskel for børnene. Vi så en børnehave, hvor børnene tydeligvis var så stressede og ”oppe i gear” at udtrykket ”som vilde dyr” er blevet brugt i flæng.
Børn der har det sådan og opfører sig sådan, er børn, hvis nervesystemer og hjerner er på overarbejde og det er de hver dag, hele dagen.
Det er så urimeligt og jeg ønsker brændende, at de får hjælp. Først og fremmest hjælp i form af en bedre fungerende institution med voksne, der kan skabe den ro, det kræver.
Dernæst ønsker jeg mig, at der bliver rullet måtter ud og lavet yoga og mindfulness, så de små kroppe og hjerter hver især kan få lov at mærke, hvordan det føles at være i ro i et kærligt rum! <3
