weekendretreat på samsø 27.-29.-2023
weekendretreat på samsø
Lad os mødes på Samsø i slutningen af januar til tre dage væk fra hverdagen, hvor batterierne bliver fyldt op og du kan tage retur med ro i krop og sind.
Det bliver tre dage med yoga og natur, hvor nærværet er i fokus, både i fordybelsen gennem yogaen, men også nærværet med dig selv.
Vi skal bo i de skønne omgivelser hos Samsø Retreat. Samsø Retreat holder til på Ørnslund, den smukt renoverede skovridergård, der hører til Brattingborg Gods.
Med placeringen i skovbrynet, kun en gåtur fra havet, er Samsø Retreat et fantastisk udgangspunkt for dage med yoga, gåture, afslapning og ro.
Dagene starter og slutter i den smukke og stemningsfyldte yogasal, der i sig selv indbyder til fordybelse og nærvær, og ind imellem yogaen er der rig mulighed for ture i skoven, ved havet eller for afslapning.
Alle værelser hos Samsø Retreat er smagfuld indrettet og sammen med den dybe ro på stedet, er der de bedste forudsætninger for en god nattesøvn.
Maden vil være vegetarisk og så vidt muligt økologisk.
Weekendretreat på samsø 27.-29./1-2023
I slutningen af januar der, hvor vi begynder at fornemme, at dagene bliver længere, skuer vi op for lyset i mørket.
Gennem tre dage med yoga og natur vil vi tænde lyset indeni, være nære med os selv og i godt selskab. Vi vil fordybe os i yogaen, trække vejret, hvile, gå ture og tage Samsø´s ro ind.
Er du til ture langs vandet eller måske et havdyp, så er turen gennem skoven ikke lang og der er masser af tid i programmet til at nyde godt af de smukke omgivelser.
Program
Fredag
15.00
Ankomst og indlogering
Velkommen til alle
Yoga i salen
18.00
Aftensmad
20.00
Aftenstund i yogasalen
Lørdag
7.30
Yoga
Morgenmad
Tid til skov, hav og ro
13.00
Frokost
Tid til skov, hav og ro
Yoga
18.00
Aftensmad
20.00
Aftensstund i yogasalen
Søndag
7.30
Yoga
Morgenmad
Fællesstund i yogasalen
13.00
Farvel og tak for nu
Pris og praktisk
Pris pr. person i delt dobbeltværelse 3600,-
Tillæg for enkeltværelse 1400,-
Prisen inkluderer yoga, kost og logi
Tilmelding via mail til info@rikkekobaek.dk
Du betaler et depositum på 2000,- ved tilmelding, det resterende beløb betales senest 1/1-2023
Din tilmelding er bindende og gældende ved betaling. Ved aflysning fra min side får du naturligvis dine penge tilbage.
Inden retreatet vil du modtage en mail med pakkeliste og info om alt det praktiske.
Transporten er ikke inkluderet i prisen.
Kommer du i bil, kan det være en god ide at booke billet til færgen i god tid.
www.samsoelinjen.dk fra Sjælland www.book.tilsamsoe.dk fra Jylland
Jeg vil glæde mig til at dele weekenden og Samsø med dig. Her er højt til loftet, ro og den smukkeste natur.
Yogaen er blid og for alle, uanset om du har prøvet yoga før. Vi arbejder hele kroppen igennem og du vil i løbet af weekenden opleve forskellige former for yoga, alle med fokus på at skabe ro i dit nervesystem og give dig en dybere oplevelse af dig selv.