Ensomhed kan være invaliderende og have indvirkning på alle aspekter af vores liv. Der findes forskellige former for ensomhed, nogle er forbigående, andre langvarige eller kroniske og især de sidste kan være svære at have med at gøre.
Hvis vi i en periode oplever ensomhed kan det være so
m følge af omskift i livet, dødsfald, skilsmisse, jobskifte, flytning eller f.eks. børn der flytter hjemmefra. I disse situationer oplever vi måske ensomheden som et forbipasserende fænomen som kræver at vi tænker og handler anderledes end vi er vant til, men ofte vil vi opleve, at når vi har vænnet os til de nye omstændigheder og (måske) har fået nye vaner, vil vi igen opleve af have det godt og ensomheden er lagt på hylden.
Er ensomheden derimod en følgesvend vi har med os gennem livet som et vilkår, der ikke synes at forsvinde, kan det blive meget hæmmende og ligefrem invaliderende for os. En sådan ensomhed ligger ofte dybt i os og kan mærkes som et hul indeni der ikke kan fyldes op. Det kan være meget smertefuldt at leve med den form for ensomhed og det kan virke håbløst og som "skruen uden ende".
I terapi kan du arbejde med din ensomhed. Lige meget om ensomheden skyldes noget forbigående eller er mere insisterende, så hjælper det at tale om det, få den ud i lyset og blive set som det menneske man er, ensomhed eller ej.
Hvis du oplever ensomhed og gerne vil gøre noget ved det, så prøv om terapi er noget for dig!